Ønskes: Elektriker med sort bælte i kundeservice

Haves: faste kunder og fladt hierarki
You are here:

Stilling: Servicemontør - Ansøgningsfrist: 1. november 2024 - Sted: R&M-EL Bjerringbrovej 74, Rødovre

Vi er et fantastisk team med uformel tone og jargon, hvor det er en del af dagligdagen at joke med vores kolleger – uanset om det er med direktøren eller juniormontøren.

Så selvom vi faktisk er over 100 år gamle (eller firmaet R&M-EL er), så betyder det bestemt ikke, at vi er tørre og kedelige – tværtimod 😉

Citat fra vores nyeste kontorelev: ”Jeg kan tydeligt huske min første dag hos R&M-EL – og jeg tror aldrig, jeg har haft det så sjovt og grinet så meget”.

Vi tilbyder dig

Vi er knap 50 temmelig dygtige montører og kontormedarbejdere, der er stolte af at være i Storkøbenhavns bedste elektrikervirksomhed!

Vores vittigheder er både gode, dårlige og rigtig ringe. Kender du f.eks. denne her? ”Jeg kendte engang en elektriker, men så kom jeg til at støde ham! Han blev stiktosset, og nu har vi mistet kontakten,” griner din nye kollega Lasse, som glæder sig til at gøre dine mandage lidt sjovere og lover, at han altså har bedre jokes i ærmet  – og ikke kun om elektrikere.

 

Udover den uformelle tone får du også:

  • En fleksibel arbejdsdag, som du selv er med til at planlægge mht. opgaver og med flekstid, så du nemt kan indpasse eks. aflevering af børn
  • Månedlige personalemøder og personlige samtaler med din driftsansvarlige hver måned, da din personlige udvikling ligger os meget på sinde
  • Faglig udvikling og kurser/uddannelse inden for dine ansvarsområder
  • En konkurrencedygtig løn, som gives efter kompetencer og indsats

Vores forventninger til dig

  • Du venter bare på muligheden for at lære nyt
  • Til fester er du den, der snakker med flere af dine kolleger og stiller en masse spørgsmål
  • Du har haft tidligere jobs, hvor du har skullet tale med kunder med et smil
  • Når du spiller rundbold, laver du både kampråb og rundkreds med peptalk
  • Når der er noget, du ikke ved, gør du alt, hvad du kan for at finde ud af svaret – måske bruger du endda Google
  • Ligesom når du sætter hylder op derhjemme, går du op i at finde dit vaterpas frem og måle ud, så det bliver, som du vil have det
  • Du er en haj til at navigere rundt på din mobiltelefon

Dine arbejds- og ansvarsområder

  • Kundeservice
  • Reparation af installationer
  • Nye elinstallationer
  • Specialer som eks. lysstyringer, sikkerhedsbelysning, tavler, data mv.
  • Eftersyn og afprøvning

Vi uddanner fremtidens elektrikere!

Vi er en virksomhed, som har en stor faglig stolthed i at uddanne fremtidens elektrikere. Vi har mange lærlinge og kun på fulde uddannelsesaftaler ansat og derfor forventer vi, at vores nye folk også tager stort ansvar i at lære fra sig, så vores lærlinge får det bedste udgangspunkt fra start af.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til stillingen eller hvad vi kan tilbyde dig, er du velkommen til at kontakte Michael Holm-Christensen på mho@rm-el.dk

Hvordan du søger

På knappen nedenfor kan du anmode om et log-in til vores elektroniske CV-database. Du vil herefter straks modtage en e-mail med et link til hvor du skal logge ind for at indsende din ansøgning, CV, bilag m.m.
Vi ser frem til at høre fra dig!

Send os din ansøgning

På knappen nedenfor kan du anmode om et log-in til vores elektroniske CV-database. Du vil herefter straks modtage en e-mail med et link til hvor du skal logge ind for at indsende din ansøgning, CV, bilag m.m.
ANSØG HER
SBR-portræt-2022-S-H

Har du spørgsmål til ansøgningsprocessen?

Sara Drejer Brøndum

Koordinator

E-mail: sbr@rm-el.dk